Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/gotoasia.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/gotoasia.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601
Sapa | Go to AsiaGo to Asia
Byen er kendt for sin helt enestående natur

Sapa

Sapa er en mindre bjergby, som ligger i bjergene i den nordøstlige del af Vietnam tæt på grænsen til Kina. Byen ligger 2500 meter over havoverfladen, og den ligger i et smukt grønt og frodigt område.

I bjergene omkring byen bor der mange forskellige etniske minoriteter, og det er en oplevelse at se de forskellige stammer i deres farvestrålende dragter, når de er i byen for at sælge deres lokale produkter på markedet.

Sapa er mest kendt for den helt enestående natur, og området omkring byen kan opleves på vandre- eller trekkingture. Naturen byder her på både skove, risterasser, smukke dale, brusende floder og ikke mindst kan man her komme tæt på de forskellige etniske minoriteters levevis.

Om vinteren kan der blive rigtig koldt i Sapa og frost kan forekomme. Om sommeren ligger temperaturen oftest over 30 grader C.

Den bedste måde at komme til Sapa på, er ved at tage nattoget fra Hanoi til Lao Cai. Toget er en oplevelse i sig selv – den smukke udsmykning af togvognenes indre, de meget behagelige sovekupeer og den fine spisevogn gør, at du måske med lidt god vilje kan føle, at du befinder dig i Orientekspressen. Toget kører fra Hanoi først på aftenen og er fremme i Lao Cai næste morgen kl. 6.00.

 

Bliv inspireret af andre rejsemål