Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/gotoasia.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/gotoasia.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601
Mekong Deltaet | Go to AsiaGo to Asia
Mekong er en af verdens største floder

Mekong Deltaet

Mekong er en af verdens største floder og kaldes på vietnamesisk De Ni Dragers Flod, fordi floden deler sig i 9 bifloder, før den når det Kinesiske Hav. Herved er det meget frugtbare delta opstået.

Mekongfloden har sit udspring i Tibet, og løber både gennem Kina, Burma, Laos, Thailand, Cambodia, og altså også gennem det sydlige Vietnam. Mekong floden er mere end 4.500 km lang og deltaet, der dannes af de 9 bifloder består af utallige større eller mindre øer, der forbindes af færger og broer. Det frodige og frugtbare landskab omkring Mekongfloden har medført, at Mekongdeltaet er et af de tætteste befolkede områder i Vietnam, og samtidig et af de vigtigste områder for det Vietnams fødevareproduktion.

Landbruget producerer her afgrøder som sesam, jordnødder, cashewnødder, ananas, græskar, mandariner, meloner, kål, kokosnød, sukkerrør, dragefrugt, durian og så selvfølgelig ris. De fleste afgrøder kan høstes året rundt og risen kan høstes 3 gange årligt. Mekongdeltaets areal er på størrelse med Danmarks areal. Selv om udviklingen sker hurtigt i Vietnam, er der ikke sket de helt store omvæltninger i befolkningens levevis i området – her går livet sin vante gang. Befolkningen er også her yderst gæstfrie, og du kan let komme til byer, hvor man kun sjældent har besøg af turister.

Den bedste måde at opleve Mekong Deltaet er på en bådtur og her kan du vælge mellem endagsture og ture, hvor du overnatter enten på båden eller i en lokal landsby

 

Bliv inspireret af andre rejsemål