Ø-hop fra Koh Lipe – 6 dage

Koh Lipe er måske en af de allersmukkeste øer i Thailand. Øen ligger tæt på den malaysiske ø Langkawi. Her er fantastiske strande, krystalklart vand og en afslappet atmosfære. På denne 6 dages ø-hop besøger du Koh Lipe og en række af de allersmukkeste øer i det sydlige Thailand. Du besøger bla. Koh Ngai og Koh Kradan, som begge er næsten uberørte perler med utrolige strande og en eventyrlig ro. På denne ø-hop er der selvfølgelig også enestående snorkling, så du vil på denne tur få en hel række unikke oplevelser, samtidig med at alt foregår i et tempo, så du også får slappet af.

Turen starter fra dit hotel i Koh Lanta / Ao Nang-området eller Krabi
Turen slutter ved valgfrit hotel på Koh Lanta/ Ao Nang-området eller Krabi
Dag 1

Dag 1

Koh Lipe
Du bliver afhentet på dit hotel og bliver kørt til båden, som sejler dig til Koh Lipe. Efter at du er indkvarteret, kan du nyde stranden på Koh Lipe. Du overnatter på hotellet de næste 3 nætter. Hotellet du overnatter på hedder Bundhaya Resort, hvor der er værelser i alle kategorier. Overnatning kan også ske i et tilsvarende resort. Incl. middag.
Dag 2

Dag 2

Koh Lipe - Koh Hin Ngam - Koh Hin Sorn - Koh Lipe
Med din egen private longtailboat udforsker du området omkring Koh Lipe. Der er mulighed for snorkling flere gange i løbet af dagen. Du besøger den lille ø Koh Hin Ngam, som er berømt for sine sorte sten og senere besøger du også Koh Hin Sorn med de fantastiske klipper. Turen går herefter videre til Koh Jabang og området omkring Koh Peung. Begge områder har nogle af de bedste muligheder for snorkling omkring Koh Lipe. Du besøger abe-stranden og du spiser din frokost på båden. Morgenmad og frokost incl.

Dag 3

Dag 3

Koh Lipe
Dagens program er afslapning på stranden på Koh Lipe. Morgenmad incl.
Dag 4

Dag 4

Koh Lipe – Koh Ngai
Efter morgenmaden sejler du med rutebåden videre til Koh Ngai . Efter indtjekning på hotellet spiser du frokost på stranden. Du overnatter på Koh Ngai de kommende 2 nætter. Hotellet hedder Koh Ngai Fantasy Resort eller et lignende hotel af samme standard. Morgenmad, frokost og middag incl.

Dag 5

Dag 5

Koh Ngai - Koh Kradan - Koh Chuek - Koh Ngai
Efter morgenmaden tager du en privat longtailboat til øerne Koh Ma og Koh Chuek, hvor du igen vil opleve rigtig god snorkling. Du spiser frokosten på båden og bagefter besøger du Emerald Cave og Koh Kradan med sin fantastiske hvide strand. Om eftermiddagen vender du tilbage til Ko Ngai og har resten af dagen til fri disposition. Morgenmad og frokost incl.
Dag 6

Dag 6

Koh Ngai – Koh Lanta / Ao Nang eller Krabi
Efter morgenmaden sejler du med rutebåden enten til havnen Pakmeng på fastlandet eller til Koh Lanta. Fra Pakmeng kan vi arrangere transport til dit næste hotel. Morgenmad incl.

Bliv inspireret af andre rejsemål