Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/gotoasia.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/gotoasia.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601
Khao Sok | Go to AsiaGo to Asia
Nationalparken Khao Sok i det sydlige Thailand er et helt unikt sted, som du absolut skal opleve.

Khao Sok

Her finder du noget af verdens ældste stedsegrønne regnskov, utrolige kalkstensformationer, bjerge, betagende søer og floder med krystalklart vand, spændende grotter, vilde dyr og meget, meget mere.

Khao Sok ligger på halvøen mellem Phuket, Krabi, Khao Lak og Koh Samui og har et areal på 739 km2. Den årlige nedbør er 3500 mm og monsunen rammer området fra maj til november. Det er et helt fantastisk sted at besøge. Ud over den unikke flora har du også mulighed for at opleve en hel række af regnskovens større og mindre dyr, og du kan få oplevelser enten på ture i longtailboat, på trekking i junglen eller på tur i kano eller kajak. Et af de mest interessante områder er Cheow Lan, som er søen i hjertet af nationalparken. Her kan du overnatte i flydende tømmerflådehuse eller i luksustelte – en oplevelse du endelig ikke må gå glip af! At sidde en aften foran sin tømmmerflådehytte i petroleumlampens skær og lytte til regnskovens lyde, at sejle på natsafari i en longtailboat, at opleve at de vilde aber kommer helt tæt på dig tidligt om morgenen – er bare noget ganske særligt.

Selve oplevelsen af at overnatte i regnskoven er unik, men også at bade i det krystalklare vand, at sejle på floder og søer, at se den fantastiske flora, at forbavses over utrolige klippeformationer, at spise sin middag i en flydende restaurant ved stearinlysets skær midt i den mørke jungle, er suveræne oplevelser der venter dig. Hertil kommer muligheden for at opleve dyrelivet som omfatter flere abearter, hjorte, elefanter, leoparder, tigre, tapirer, isfugle, næsehornsfugle og forskellige krybdyr. Floraen er selvfølgelig også enestående og også i Khao Sok kan du opleve verdens største blomst rafflesia.

Vi anbefaler, at du har mindst 1 overnatning i Khao Sok – har du tid, så tag flere!

 

Bliv inspireret af andre rejsemål