Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/gotoasia.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/gotoasia.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601
Den store rundrejse i Nordthailand | Go to AsiaGo to Asia

Den store rundrejse i Nordthailand – 11 dage/ 10 nætter

Dag 1

Dag 1

Du bliver afhentet på dit hotel i Bangkok, hvorfra du bliver kørt til Kanchanaburi / området ved floden Kwai. I Kanchanaburi besøger du nogle af mindesmærkerne fra 2. verdenskrig og du besøger det tilknyttede museum. Herefter går turen til broen over floden Kwai. Efter frokost fortsætter du op til Hell Fire Pass, hvor du ser ”dødens jernbane”, som blev bygget af krigsfanger under 2. verdenskrig. Sidst på eftermiddagen ankommer du til Hintok River Camp, hvor du skal overnatte i luksustelt ved flodbredden. Din middag bliver serveret ved lejrbålet efter mørkets frembrud.
Måltider: frokost og middag.
Dag 2

Dag 2

Efter morgenmaden skal du på cykeltur i området og du besøger den lokale landsbyskole. Tilbage på Hintok River Camp checker du ud og du skal nu på togtur på dødens jernbane. Efter frokost sejler du med longtailboat op ad floden, til du kommer til River Kwai Jungle Rafts, hvor du skal overnatte i en flydende hytte. Senere på dagen går du på besøg i den lokale landsby, hvor mon-stammen bor. Om aftenen oplever du traditionel mon-dans.
Måltider: morgenmad, frokost og middag.

Dag 3

Dag 3

Efter morgenmaden sejler du med longtailboat tilbage til bussen og så venter der en køretur til Ayutthaya. Ayutthaya er tidligere hovedstad i Thailand og her besøger du de vigtigste seværdigheder. Du skal overnatte på Kantary Hotel Ayutthaya.
Måltider: Morgenmad og frokost.
Dag 4

Dag 4

Efter morgenmaden fortsætter du mod Lopburi, hvor du skal se de berømte templer. I Lopburi kommer du også en tur på det lokale marked, før du fortsætter til Uthai Thani, hvor du spiser frokost på en båd. Senere på dagen ankommer du til Sukhothai, som er Thailands allerførste hovedstad. Du bliver indkvarteret på Sukhothai Legenda Resort.
Måltider: morgenmad og frokost.

Dag 5

Dag 5

Efter morgenmaden skal du på cykeltur i Sukhothai. På turen besøger du den historiske park og du ser de mange historiske bygninger. Tilbage fra cykelturen fortsætter rundrejsen nu mod Phrae – du spiser frokost undervejs, ligesom du også skal besøge et smukt tempel, før du ankommer til Phrae. I Phrae skal du bo på Phrae Phoom Thai Garden Hotel.
Måltider: morgenmad og frokost.
Dag 6

Dag 6

Dagen starter igen med en cykeltur. Du skal besøge et lokalt marked og så skal du selvfølgelig besøge ØK`s gamle hovedsæde i Thailand, som lå i netop Phrae. Senere på dagen fortsætter du med bus mod Chiang Rai. Undervejs spiser du frokost og du besøger det verdensberømte hvide tempel Wat Arun. I Chiang Rai indkvarteres du på Laluna Resort Chiang Rai. Resten af dagen er til din egen disposition.
Måltider: morgenmad og frokost.

Dag 7

Dag 7

I dag skal du besøge Den Gyldne Trekant, som er bjergområdet, hvor Thailand, Laos og Myanmar støder op til hinanden. Her besøger du opiumsmuseet og du får en sejltur på Mekong-floden, som danner den naturlige grænse i området. Efter din frokost fortsætter du til Mae Sai, som er en grænseby til Myanmar. Her er der tid til shopping og til at udforske stedet på egen hånd. Senere kører du gennem et smukt landskab videre til Tha Ton, hvor du skal bo på Maekok River Village Resort.
Måltider: morgenmad og frokost.
Dag 8

Dag 8

Efter morgenmaden skal du på en cykeltur for at opleve lokalområdet. Senere skal du med longtailboat på floden Kok for at aflægge et besøg hos en Karen-stamme. På sejlturen kan du evt. besøge andre lokale bjergstammer, som er bosat langs floden. Du spiser frokost i et beskedent guesthouse hos Karen-stammen og bagefter går vi en tur i landsbyen.
Senere sejler du tilbage til Tha Ton, hvor du igen overnatter på Maekok River Village Resort.
Måltider: morgenmad og frokost

Dag 9

Dag 9

Turen fortsætter i dag til Chiang Dao, hvor du skal besøge the Elephant Training Center. Du ser elefanterne bade og derefter er der 1 times elefant-trekking. Efter det fortsætter turen mod Chiang Mai og undervejs spiser du frokost og senere besøger du en orkide-farm. I Chiang Mai bor du på Imperial Mae Ping Hotel.
Måltider: morgenmad og frokost.
Dag 10

Dag 10

Efter morgenmaden besøger du Doi Supthep, som er Nordthailands mest berømte buddhistiske tempel. Templet ligger på et bjerg nord for Chiang Mai. Herefter kører du til Sankhampan, som er kendt for sit meget fine kunsthåndværk indenfor bl.a. silke. Du spiser frokost i Sankhampan. Resten af dagen har du til egen disposition til at opleve Chiang Mai. Du overnatter igen på Imperial Mae Ping Hotel.
Måltider: morgenmad og frokost

Dag 11

Dag 11

Efter morgenmaden bliver du kørt til Chiang Mai lufthavn.

 
Inklusiv i denne tur:
  • engelsktalende guide
  • måltider som beskrevet ovenfor
  • 10 overnatninger på hotel som beskrevet ovenfor
  • entrè og aktiviteter som beskrevet ovenfor
  • Turen indeholder ikke:
  • måltider udover de ovenfor nævnte
  • drikkevarer
  • personlige udgifter
  • Bliv inspireret af andre rejsemål