Drømmer du om et kulturelt mekka med smukke seværdigheder og et levende byliv, der samtidig er omgivet af en utrolig smuk natur, så er Chiang Mai svaret.

Chiang Mai

Bjergene indrammer byen. Her lever stammefolk på bjergskråningerne og de plejer de gamle traditioner og deres kultur. Imens finder du i Chiang Mai den lidt mere moderne verden. Her møder du munke i orange dragter og plastiksandaler, som tilbyder 'monk chat'. Du bliver fristet af den gode mad, du nyder synet af og livet omkring de utallige smukke templer og du oplever thaiernes mere afslappede tilgang til livet.
11899778765_22d7b5a391_b

Selv om Chiang Mai er en storby, er der meget langt til Bangkok og stemningen i byen er fundamentalt anderledes.

Chiang Mai byder ikke blot på folkeliv, duften af veltilberedt mad, kulturelle oplevelser, men også på en charmerende gammel bydel gemt bag en voldgrav. Langs floden ligger en håndfuld traditionelle restauranter i teaktræ med knirkende gulve og gamle, krogede træer.

Det er ikke uden grund, at Chiang Mai er kendt for sine templer, som findes overalt, men byen er også meget andet. Byen byder på mange forskellige oplevelser og overalt er kulturen og historien nærværende. Herudover er der i byen mange markeder – også markeder, hvor du finder både de oprindelige og nyere former for kunsthåndværk. Så er der selvfølgelig også de lokale markeder, der bugner af frugt og grønt og som er omkranset af gadekøkkener. Langs floden finder du byens blomstermarked, hvor de laver de mest fantastiske blomsterdekorationer til de utallige religiøse og kulturelle fester.

I Chiang Mai finder du måske den bedste mad i hele Thailand. Spis sammen med de lokale ved et af de utallige gadekøkkener og prøv endelig den typiske pad thai, som stammer fra området. Efter maden kan du så aflægge et besøg i enten en af byens tehuse eller coffeeshops, hvor de serverer lokal produceret te og kaffe.

Wat Doi Suthep er en af Thailand flotteste tempelområder. Templet ligger lidt nord for byen oppe på et lille bjerg i 1600 meters højde. Turen derop og udsigten når du er kommet derop, er det hele værd. I selv tempelområdet er der udover en gennemtrængende duft af røgelse, et mylder af almindelige thaier og orangeklædte munke, som beder og udfører andre religiøse ritualer. Buddhafigurerne og tempelbygningerne i Wat Doi Suthep er i særklasse og overgås måske kun af det, du kan opleve i Bangkok.

Området omkring Chiang Mai kan udforskes både med taxi, bus eller de små lokale songthaews, der kører overalt. Vil du have anderledes oplevelser, kan vi arrangere ture på mountainbike – og ultimativt kan vi kombinere mountainbike, trekking, homestay og cooking class på en 3 dages tur med privat guide. Er du en rutineret mc-kører er det en fantastisk oplevelse at leje en mindre offroad-mc og så opleve Nord-Thailand på to hjul.

En helt særlig oplevelse af Chiang Mai får du ved at aflægge byen et besøg under Loy Krathong, som er den årlige religiøse festival, som fejres ved fuldmåne i den 12. månemåned. Loy Krathong er en lysfest og formålet er at takke ”Vandets Godhed” for det forløbne år og så samtidig bede for et godt næste år. Loy Krathong fejres overalt i Thailand, men ingen steder så intenst som i Chiang Mai, hvor festen varer 4 dage. Den vigtigste og mest kendte del af festen er nok, hvor thaierne om aftenen sender i titusindvis af ønskeballoner til vejrs – men i Chiang Mai er dette faktisk kun en mindre del af arrangementet.. Her starter hver aften med et fantastisk optog, der fornemt illustrerer thaiernes historie og kultur. Optoget overværes hver eneste aften af titusindvis af mennesker. Ledsaget af musik bevæger optoget sig langsomt gennem byen og samtidig følger alle tilskuerne med. Målet for optoget er broen over floden, hvor der sker det, at alle lokale først sætter små flydende blomsterdekorationer med lys i floden, for derefter at bevæge sig op på broen for at afsende ønskeballonen. Et helt enestående skue!

 

Bliv inspireret af andre rejsemål