Sabah

Sabah er den næststørste af de 13 malaysiske delstater. Hovedstaden i Sabah er Kota Kinabalu, hvor ca. 500.000 ud af regionens samlede befolkning på 3,2 mio, bor. Indbyggerne i Sabah er fordelt i over tredive forskellige oprindelige stammer med Kadazan/Dusun-stammerne som de største.

I Sabah findes nogle af verdens ældste regnskove. Disse skove er ikke blot blandt de ældste, men er også nogle at de steder, hvor man finder det mest varierede dyre og planteliv, som samtidig er så tilgængeligt, at du på en tur i regnskoven sikkert vil opleve en hel række unikke eksempler på dette. Et af de allerbedste steder at tage på regnskovssafari er langs Kinabatangan floden, hvor vi tilbyder 3 dages safariture. Vi tilbyder også ture til Danum Valley, som måske er endnu bedre. Orangutangen oplever du bedst i Sepilok Rehabilations Centret, men intet er umuligt i regnskoven på Borneo. At bestige bjerge fascinerer, og i Sabah kan du prøve kræfter med Mount Kinabalu med en højde på lidt mere end 4000 meter. Bjerget kan bestiges, blot man er i almindelig god fysisk form og erfaring er ingen forudsætning for at bestige dette flotte bjerg. Ved foden af Mount Kinabalu ligger Kinabalu Park, som er på UNESCOs verdensarvs-liste, da plantelivet her med over 5000 forskellige karplanter og mere end 1000 forskellige orkideer er noget helt særligt. I regnskoven kan du også opleve regnskovsindianere, og i Sabah er det muligt at besøge Rungus stammen. Dyrelivet i havet omkring Sabah er helt enestående. Nogle af verdens absolut bedste dykkersteder findes her – vi vil nævne Sipandan, hvor du kan opleve et fantastisk økosystem, med et forbløffende undervandsliv. Her er stærke strømme, som bringer føde, som tiltrækker fisk, som tiltrækker store fisk, som tiltrækker flere og flere fisk, hajer og skildpadder. Dykkerstederne omkring Sipadan ligger alle meget tæt og er kun en lille smuttur i speedbåd væk. Ingen af dem er ens, men de har en ting til fælles: Her er fantastisk meget at se!! Dette er blot et eksempel, men der findes mange muligheder for undervandsoplevelser ud over det sædvanlige, og da mange flotte koralrev ligger tæt på kysten, er snorkling også et rigtig god måde at udforske havet på. Endelig har du også mulighed for deltage i en ”Sea walk” – en vandretur på havbunden.

I Sabah er mulighederne næsten uendelige – vi har nævnt nogle, men vi kunne også have fokuseret på trekking, white water rafting, mountainbike, cooking class, grotter osv. osv. Kun en ting er sikkert, og det er, at du ikke kommer til at kede dig i Sabah.

 

Bliv inspireret af andre rejsemål